28.03.08
Hvad vil SF på fredsområdet?
SF var tidligere med til at støtte en dansk forsvarsundtagelse i EU. Men i dag vakler SF-toppen (jf. indlæg fra Gert Petersen den 14. marts i Information). Jeg havde forventet, at SF satte fokus på de problematiske sider af EU’s militarisering. F.eks. det der ikke står i EU’s militære grundlag om mål for nedrustning, krav om klare FN-mandat for militære aktioner, og forbud mod atomvåben, samt forbud mod våbenhandel til lande, der på grov vis bryder menneskerettighederne. Nå nej den går jo ikke, for flertallet i SF’s ledelse støtter jo Lissabon-traktaten, og den kræver jo endnu mere fælles militær, uden at forholde sig til ovenstående problematiker. Godt der findes tværpolitiske bevægelser og tænketanke, der kan se på tingene med kritiske øjne.
