16.06.08
Fortolkninger af en afstemning
Det kan være ganske interessant eller frustrerende, alt efter hvordan man ser det, at følge fortolkningerne af, hvorfor Irland stemte nej i fredags. Lad mig starte med at sige, uanset hvordan man forsøger at fortolke det, så vil alle der er demokratisk anlagt naturligvis kunne se, at det såkaldte ”irske problem” ikke løses ved at bede befolkningen stemme igen. Der er blevet sagt nej tak til Lissabontraktaten! Så EU’s ledere kan kun gøre en rigtig ting, nemlig at droppe den traktat, som 3 befolkninger indtil videre har afvist klart og tydeligt!
Der er utvivlsomt flere forskellige grunde til, at de har stemt nej, f.eks. frustration over EU’s vedblivende udhulning af arbejdsmarkedssystemet, hvor fagforeningerne kommer mere og mere i klemme i forhold til strejkeret og selv de simpleste krav i forhold til løn og arbejdsvilkår bliver undergravet af EU. Og helt ærlig: Jeg synes godt nok ikke, at det er vores opgave at vurdere, om begrundelsen ”er god nok”, men jeg synes faktisk, at det er en udmærket grund til at stemme nej til traktaten. Lige såvel som at man ikke ønsker et fælles militær, militæroprustning mv., som jo er en del af Lissabontraktaten. Man kan jo fortsætte, en anden grund kunne være den fælles præsident, den fælles udenrigsminister og dermed også tabet af magt til EU – hvorved befolkningen kommer endnu længere væk fra beslutningerne.
Man må erkende, at jasidens grunde til at stemme ja er ligeså splittede som nejsidens grunde til at stemme nej. Og derfor må vi sige, vi respekterer afstemningsresultatet, uanset hvad medier og ”eksperter” kan rationaliserer sig frem til er grunden. Det er den eneste måde, vi kan vise vores respekt for demokratiet.
Derfor, drop tanken om at sige at det er et irsk problem, og dermed at det er Irland, der skal løse det. Nej, Lissabontraktaten er død, og lad den dog blive det – befolkningen har sagt nej!
