URBANblog

31.08.08

Nyt temablad på gaden

Kategoriseret under EU-modstand by Rina Kari

Hvordan er det nu, med det der retsforbehold? Og hvad betyder den militære-undtagelse egentlig? Og hvorfor er det, at vi skal beholde dem hhv. afskaffe dem? Og måske endnu vigtigere, hvad betyder det for mig?

 

Når der bliver sagt EU-undtagelser eller EU-forbehold eller hvad man nu vil kalde dem, ja så opstår der ofte lidt forvirring i hovederne på folk. Det er nemlig ikke lige til at finde hoved og hale på det hele.

 

Derfor har Ungdom mod EU netop udgivet et temablad, der sætter fokus på to af forbeholdne. Vi har fået input fra både ja- og nej-siden, og vi har også fået kloge mennesker til at fortælle. Alt i alt et godt og spændende blad.

 

Vidste du f.eks. at ”man allerede (har) besluttet, at EU skal have en hær på 15 brigader med 60.000 soldater, og en baggrundsstyrke på en kvart million soldater” (citat fra side 3).

 

Nå, ja og så kan man naturligvis vinde en fed tur til Bruxelles.

 

Bestil det utroligt spændende blad her ungdom@folkebevaegelsen.dk eller sms din bestilling til mobil 28 89 18 16 (oplys navn, adresse og antal blade).

06.08.08

Det demokratiske underskud…

Kategoriseret under Demokrati, EF-domstol, EU, politik by Rina Kari

… skriger til himlen!

 

Vi er noget til et punkt i EU, hvor det ikke længere er folkevalgte politikere – men derimod en domstol der bestemmer. Det demokratiske underskud i EU skriger med andre ord til himlen!

 

Lige præcis her, handler det faktisk ikke om, hvad man synes om lige præcis denne afgørelse – eller om de danske regler. Det principielle problem er klart: Det er dommere i en domstol, der hele tiden udvider EU’s magt, og som dikterer politikken på en lang række områder.

 

Nu skriger politikerne op om, at vi må sige noget til domstolen. Men kære venner, det er jo ikke første gang. Historien viser, at EF-domstolen hele vejen igennem har udvidet EU’s magt, og at domstolen har en helt uhyggelig magt!

 

Vi har tidligere set, hvordan domstolen sætter vores system med fagforeninger og overenskomster kraftigt under pres. Bl.a. ved en dom i foråret, hvor en tysk delstat fik at vide, at de ikke måtte kræve af underleverandører overholder gældende overenskomster i området.

Ok. På almindeligt sprog: En delstat (eller kommune) må ikke kræve af et firma, der f.eks. skal bygge en vej for delstaten, at dette firma overholder overenskomsterne (der jo handler om ordentlig løn, pension, ferie, løn under sygdom osv.). Den eneste man må kræve, er helt grundlæggende minimumsløn og få andre ting!

Dette var også en udvidelse af EU’s magt.

 

Vi ser det med andre ord jævnligt. Det er glædeligt, at det denne gang for opmærksomhed, men det er forstemmende, at politikerne opfører sig som om det er en engangsforestilling! De er nødt til at accepterer, at det er et af grundvilkårene ved at være med i EU – vi har en EF-domstol som hele tiden kan udvide EU’s magt!