22.05.09
Kategoriseret under Demokrati, EU, Forbrugerbeskyttelse, Sundhed, parlamentsvalg, politik by Rina Kari
Et rigtig vigtigt tema i denne valgkamp er sundhed. Det er i hvert tilfælde noget, som jeg synes er utrolig vigtigt.
For mig at se kan man dele sundhed op i to dele, den ene handler om sundhed som forbruger, altså hvad er der i den mad vi spiser, i tøjet, i legetøjet osv. Den anden del handler om hvad vi gør, når vi først bliver syge. Altså hele behandlingssystemet. Og begge dele har fyldt en del i sidste parlamentsperiode, og kommer til at fylde meget i næste valgperiode.
Dette indlæg bliver så om førstnævnte, altså om de ting vi bliver udsat for gennem den mad vi spiser og det tøj vi går i. Resten kommer i næste indlæg.
Mad, legetøj og så videre
Når det handler om disse ting, handler det om det EU kalder ”det indre marked”. Det handler om, at der skal være fri bevægelighed af varer, arbejdskræft, kapital og serviceydelser. Det betyder, at hvis man kan sælge sine varer i et EU land, så skal man også kunne sælge dem i resten af EU.
Princippet i handel og fri bevægelighed er sådan set meget fint. Jeg synes, det er dejligt og godt, at vi kan handle og rejse osv.
Problemet opstår, når det bliver det allermest centrale og det vigtigste. Og det gør det i EU, når man ikke kan få lov til at forbyde noget, ligeså snart det er godkendt i et andet land. Dermed bliver det reelt det EU-land med den dårligste beskyttelse, der sætter standard.
EU har så vedtaget en række regler, som skal beskytte forbrugerne. Det handler f.eks. om hvilke kemikalier der må være i maden. Her har man taget en lang liste af kemikalier, hvor man ved, at de er farlige – og så har man forbudt en del af dem. Det er naturligvis positivt, at vi i fællesskab kan forbyde nogle af de farlige kemikalier – men, og det er et stort men, problemet er, at vi så ikke kan gå videre.
Det ville være helt oplagt, at man forbød en række kemikalier i EU, og så tillod de enkelte lande at gå videre, hvis der er nogle kemikalier, som er farlige – men det må vi ikke. Vi må således ikke tage yderligere initiativer for at beskytte forbrugerne.
Det betyder f.eks., at der må være hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker – det betyder, at børnene der bruger de sutteflasker reelt risikerer at miste evnen til selv at få børn en dag. Alt peger på, at der er problemer med stoffet, men EU siger, at vi ikke må forbyde det.
På samme måde har vi i Danmark forsøgt at forbyde et kræftfremkaldende stof, Nitrit, i specielt økologiske pølser – men også her, får vi at vide fra EU, at vi ikke må være foregangsland.
Der er ellers sund fornuft i at lade nogle lande være foregangslande, det viser sig nemlig, at industrien så passer ind efter de strengere regler, og finder andre (og mere sunde) måder at producere varerne på – til glæde for forbrugere over hele verden.
Noget af det vi kæmper for i Folkebevægelsen mod EU er, at vi kan få lov til at være foregangsland igen. Vi vil meget gerne være med til at hæve niveauet for alle borgere i EU, men vi synes ikke, at det skal være laveste fællesnævner der bestemmer, i stedet synes vi, det er godt at lade enkelte lande gå foran.
Permalink
20.05.09
Kategoriseret under Demokrati, afstemning, debat, parlamentsvalg, politik by Rina Kari
Det er blevet efterlyst, at jeg fortæller lidt mere om, hvad jeg gerne vil som kandidat til EU-parlamentet. Og det er jeg frisk på (det vil dog nok blive spredt ud over et par indlæg – for at undgå at længden bliver for uoverkommelig).
Demokrati
For mig er demokrati helt centralt. Det handler ikke bare om at gå ned og stemme, men om at befolkningen skal have indflydelse og blive inddraget i beslutninger.
Det betyder helt konkret i forhold til EU, at vi skal hjælpe irerne med, at deres nej til Lissabontraktaten bliver respekteret. Når et land har sagt nej til en traktat, så er det et nej! Når EU forsøger at omgå nej’et, og sender samme traktat til afstemning igen, så er det et udtryk for den totale mangel på respekt for demokrati og for befolkningernes holdninger og ønsker.
Det er naturligvis i orden at snakke om, hvad der lå til grund for det irske nej. Men vi er nødt til at holde fast i, at når der er blevet sagt nej, så er det et klart nej til den udvikling som Lissabontraktaten var. Derfor må vi droppe Lissabontraktaten.
Arbejdsmarked
I Danmark har vi et system, hvor der bliver indgået overenskomster mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er i overenskomsterne at ting som løn, arbejdsforhold, barsel mv. bliver fastlagt – og i øvrigt et system, som hele den danske Folketing bakker op om.
Derfor er det et stort problem, at EU går ind og blander sig.
Vi ser et stigende pres på retten til at strejke og lave blokade. Det er EU’s domstol der har afgjort, at man ikke må lave en blokade mod en virksomhed fra et andet EU-land for at opnå overenskomst. Det lyder måske lidt kringlet, men det betyder, at hvis der kommer en virksomhed fra f.eks. Rumænien, og fagforeningerne forsøger at få virksomheden til at indgå overenskomst, og virksomheden ikke vil - ja, så kan man ikke gøre mere. Tidligere ville man så have lavet en blokade, men det er ikke lovligt ifølge EU.
Hvad betyder det helt konkret?
Jo, vi har netop set et eksempel, hvor et slagteri har sagt til sine medarbejdere: Enten går i 20 % ned i løn eller også fyrer vi jer og ansætter østarbejdere i stedet – som kan arbejde for langt under danske lønninger.
I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi hårdt for at få vedtaget en social protokol. Den skal sikre, at der ikke kan ske den løndumping. Men vi ved godt, at det har lange udsigter at få vedtaget en sådan protokol – den skal nemlig vedtages, som en ændring til en traktat, og det gør det rigtig svært.
Derfor foreslår vi helt konkret, at den danske regering ind til videre beslutter, at hvis man vil have arbejdstilladelse i Danmark, så skal det ske på danske overenskomster – det vil være i strid med EU reglerne, men for os er det vigtigste at beskytte og sikre gode forhold for arbejdere.
I morgen følger så et indlæg om sundhed – som også fylder rigtig meget, og er vigtigt for mig.
Permalink
15.04.09
Kategoriseret under Demokrati, EU, EU-modstand, debat, parlamentsvalg, politik by Rina Kari
“Hvorfor skal jeg stemme til det?” Det spørgsmål kommer ganske ofte, faktisk næsten – men kun næsten – lige så ofte, som spørgsmålet ”Hvornår er det egentlig, at der er EU-parlamentsvalg?”.
Ja, man skulle ikke tro det, men der er faktisk EU-parlamentsvalg d. 7. juni, dvs. om under 2 måneder. Det er godt nok ikke noget, som der er særlig mange, der snakker om – men det er faktisk lige om lidt. Og eftersom over 80 % af de danske love kommer fra EU, ja, så gør det faktisk en forskel. Godt nok har EU-parlamentet ikke særlig meget magt, men det er vigtigt at give sin holdning tilkende overfor EU.
Her er 5 ganske korte grunde for, hvorfor man skal stemme på Folkebevægelsen mod EU d. 7. juni:
• Fordi EU ikke skal bestemme alt
• Fordi vi siger nej til euro og EU-militær
• Fordi EU skader velfærd, sundhed og miljø
• Fordi vi siger ja til folkeafstemninger og demokrati
• Fordi vi arbejder for en dansk udmeldelse af EU
Permalink
05.11.08
Kategoriseret under Demokrati, EU, afstemning, debat, politik, traktat by Rina Kari
Så blev det afgjort! Og jeg er rigtig glad for resultatet af det Amerikanske valg – det har unægtelig været lidt uhyggeligt nogle gange.
I EU skulle vi også have haft en præsident, eller dvs., det kan stadig være, at vi skal have det. Det afhænger lige nu af, om Lissabontraktaten bliver gennemført. Det er som bekendt den traktat som Irland stemte nej til – men som EU-lederne ikke rigtig kan finde ud af at opgive, og derfor kæmper de for stadig at gennemføre den, på trods af at der er blevet stemt nej!
I Folkebevægelsen mod EU er vi klart modstandere af en EU-præsident, ligesom man kan forestille sig, at en stor del af befolkningen vil være. Men, vi bliver bare ikke spurgt – ligesom ca. 486 millioner Europæere, er Lissabontraktaten blevet gennemført hen over hovedet på os. Det ser ikke godt ud på den demokratiske side for EU…
Permalink
13.10.08
Kategoriseret under Demokrati, Dumme ting, EU, Forbrugerbeskyttelse, politik by Rina Kari
Nogen gange må man bare grine lidt over EU, også selv om det næsten er for sørgeligt …
Dagens store nyhed er, at EU åbenbart har givet 750.000 kr. til en skibakke på Bornholm! YES du, helt rigtigt til en skibakke på Bornholm.
De fleste af os, kan nok komme i tanke om noget bedre at bruge pengene på, og det er egentligt bare fuldstændig til grin at bruge så mange penge på det, og ham der søgte om pengene har da også udtalt, at han ikke regnede med at få dem.
Desværre er det ikke alle ting fra EU der er ligeså ”uskyldige” og latterlige. Nogle ting er faktisk noget mere uhyggelige og ubehagelige. Det er især når EU tænker i ensretning af lovgivning mellem medlemslandene. Denne gang går det så ud over forbrugeren, når de enkelte lande ikke må vedtage bedre forbrugersikring end den EU vedtager – samtidig med at den lovgivning som EU vedtager, bliver fyldt med huller.
Forbrugerrådet har været ude med store bekymringer – forbrugeren bliver simpelthen ikke godt nok beskyttet. Men EU’s svar er simpelt: Ensretning er løsning på alle problemer, og så er det ellers ligegyldigt, om forbrugeren bliver stillet dårligere – så længe vi får mere ensretning i EU.
Det er dog en uhyggelig prioritering fra EU’s side…
Permalink
11.10.08
Kategoriseret under Demokrati, EU, debat, overvågning, politik, terror by Rina Kari
Det er i dag et vejr et solskins vejr … hm.. kan ikke huske resten af sagen, noget med at købe hyacinther. Nå, men det er alligevel ikke rigtig solskin i dag, i hvert tilfælde ikke på den lille plet af himlen jeg kan se herfra sofaen.
Til gengæld er det i dag, at det er international aktionsdag mod overvågning! Jeg ventede spændt på avisen (nej, jeg lå ikke vågen i nat og ventede, men i går ventede jeg spændt på dagens avis).. fordi jeg tænker: Det må da være et tema, som både Politiken og Information tager op – vi er i den heldige situation, at vi lige nu har et gratis abonnement på Information, og derfor modtager flere aviser J.
Nå, men INGEN TING! NUL OG NIKS! NOBE! Det gad de åbenbart ikke lige at snakke om! I stedet blev finanskrisen vendt på vrangen for gud ved hvilken gang. Det overrasker mig egentlig noget – jeg mener, vi lever i et temmelig kraftigt overvåget samfund, men tager det ikke væsentligt op til debat.
Jeg er med på, at det meste overvågning bliver indført ud fra sådan en ”vi skal beskytte os selv” logik. Altså overvågning skal bruges til at passe på. Men jeg synes alligevel, at det er uhyggeligt, at vi i den grad ikke diskuterer konsekvenserne af overvågning. Den der ”hvis du ikke laver noget ulovligt, har du jo ikke noget at skjule” retorik, den synes jeg ikke holder! Det handler jo grundlæggende om, at vi skal være frie individer, og med tanke på den massive misbrug der kan komme ud af overvågningen – specielt fordi det er skruet sådan sammen, at myndighederne i høj grad ikke behøver smutte forbi en dommer først, og at det er lukket for offentligheden. Det betyder jo, at vi ikke reelt kan fører en kontrol med det, og dermed er der åbnet endnu mere for misbrug…
En meget stor del af tiltagende kommer direkte fra EU’s terrorlovgivning. Men hov! Så drejer det sig vel kun om terror? NEJ, nemlig ikke. Problemet er jo, at man giver lov til omfattende overvågning, som reelt ikke har noget med beskyttelse mod terror at gøre.
Nå, det bliver vist lidt langt det her… hm.. læs meget mere her: www.nejnu.dk/terror
Permalink
17.09.08
Kategoriseret under Demokrati, EU, debat, politik by Rina Kari
Vov! Det er jo næsten breaking news: Befolkningen som helhed, og unge i særdeleshed, har en meget lille viden og interesse for EU. Man kan jo undre sig…
Nyhederne er jo altid fuldt med informationer om hvad EU betyder og gør, og når en befolkning udtrykke en holdning til noget, ja så lytter politikerne i EU (hm.. et forsøg på at være sarkastisk). Det kan sgu´ da ikke undre, at flere undersøgelser peger på, at folk bare ikke ved særlig meget om EU – eller er særlig interesseret.
For mig er at se er det helt grundlæggende et udtryk for to ting: 1. Pressen er voldsomt dårlige til at fortælle om hvad der sker i EU. Selv om EU beslutter mange ting, der påvirker din og min dagligdag, ja, så fortæller pressen bare ikke rigtig om det. 2. Når vi udtrykker holdning om EU (ved folkeafstemninger f.eks.) bliver vi overhørt, negligeret og ignoreret hvis vi stemmer nej – på den måde viser politikerne med alt tydelighed, at det der med EU, det skal de nok tage sig af, og vi skal bare blande os uden om.
Problemet er naturligvis, at det er et yderligere kæmpe demokratisk problem for EU. Der foregår virkelig mange ting, og EU påvirker virkelig mange aspekter af vores dagligdag – derfor burde vi jo have interessen for at blive hørt – og få en reel mulighed for det også.
Løsningen lægger først og fremmest hos politikerne, som skal signalere, at det rent faktisk betyder noget, hvad befolkningen mener, men der er ingen tvivl om, at også medierne må stramme op…
Permalink
03.09.08
Kategoriseret under Demokrati, EF-domstol, EU, politik by Rina Kari
Det er noget forvirrende noget – der her med magt, og hvem bestemmer hvad.
De fleste af os husker nok tilbage til, at vi har lært om 3-delingen af magten (den lovgivende, den udøvende og den dømmende). Det fungerer sådan nogenlunde i Danmark, med få undtagelser.
Men, som om EU ikke er forvirrende nok, så gælder det ikke i EU.
Jeg tror, at det kan skabe forvirring i de flestes hoveder, fordi når vi siger EF-domstolen (som de fleste nok ikke fatter hvorfor ikke hedder EU-domstolen), så er det ikke bare en domstol i DK, som den dømmende magt. Den har også en hel del lovgivende magt. Ligesom Kommissionen har både lovgivende og udøvende magt.
Den efterhånden meget omtalte dom fra i sommers, som angriber bl.a. danske udlændinge regler, var sådan set ikke overraskende – selv om en hul bunke politikere lød overrasket. EF-domstolen arbejder efter den grundsætning der hedder en stadig tættere integration i EU. Som nogen har påpeget, så er det ganske rigtigt bestemt af politikerne, men det er også et noget løst grundlag at arbejde ud fra.
Derudover dømmes med udgangspunkt i det indre marked (der går ud på, at arbejdskraften skal kunne bevæge sig frit over grænserne, samt varer, serviceydelser og kapital). I det lys giver sommerens afgørelse ret god mening: EF-domstolen fjerne blot alle tænkelige hindringer for den frie bevægelighed.
På den måde er dommen direkte afledt af politikernes beslutninger, men på den anden side har domstolen virkelig stor fortolkningsfrihed – jeg mener, hvor mange emner kan I ikke finde på at inddrage, ud fra de to principper:
- En stadig tættere integration
- Fri bevægelighed af mennesker, varer, serviceydelser og kapital
Her viser EF-domstolen sin magt, den kan nemlig blive ved med at finde nye anvendelsesområder – dvs. den kan blive ved med at udvide, hvad EU bestemmer. OG det er uhyggeligt! Det betyder, at EU bliver ved med at få mere magt, men uden vi reelt kan gøre noget ved det… Bortset fra at melde os ud af EU. Det er så heldigvis faktisk en reel mulighed.
Permalink
06.08.08
Kategoriseret under Demokrati, EF-domstol, EU, politik by Rina Kari
… skriger til himlen!
Vi er noget til et punkt i EU, hvor det ikke længere er folkevalgte politikere – men derimod en domstol der bestemmer. Det demokratiske underskud i EU skriger med andre ord til himlen!
Lige præcis her, handler det faktisk ikke om, hvad man synes om lige præcis denne afgørelse – eller om de danske regler. Det principielle problem er klart: Det er dommere i en domstol, der hele tiden udvider EU’s magt, og som dikterer politikken på en lang række områder.
Nu skriger politikerne op om, at vi må sige noget til domstolen. Men kære venner, det er jo ikke første gang. Historien viser, at EF-domstolen hele vejen igennem har udvidet EU’s magt, og at domstolen har en helt uhyggelig magt!
Vi har tidligere set, hvordan domstolen sætter vores system med fagforeninger og overenskomster kraftigt under pres. Bl.a. ved en dom i foråret, hvor en tysk delstat fik at vide, at de ikke måtte kræve af underleverandører overholder gældende overenskomster i området.
Ok. På almindeligt sprog: En delstat (eller kommune) må ikke kræve af et firma, der f.eks. skal bygge en vej for delstaten, at dette firma overholder overenskomsterne (der jo handler om ordentlig løn, pension, ferie, løn under sygdom osv.). Den eneste man må kræve, er helt grundlæggende minimumsløn og få andre ting!
Dette var også en udvidelse af EU’s magt.
Vi ser det med andre ord jævnligt. Det er glædeligt, at det denne gang for opmærksomhed, men det er forstemmende, at politikerne opfører sig som om det er en engangsforestilling! De er nødt til at accepterer, at det er et af grundvilkårene ved at være med i EU – vi har en EF-domstol som hele tiden kan udvide EU’s magt!
Permalink
16.06.08
Kategoriseret under Demokrati, EU, afstemning, debat, traktat by Rina Kari
Det kan være ganske interessant eller frustrerende, alt efter hvordan man ser det, at følge fortolkningerne af, hvorfor Irland stemte nej i fredags. Lad mig starte med at sige, uanset hvordan man forsøger at fortolke det, så vil alle der er demokratisk anlagt naturligvis kunne se, at det såkaldte ”irske problem” ikke løses ved at bede befolkningen stemme igen. Der er blevet sagt nej tak til Lissabontraktaten! Så EU’s ledere kan kun gøre en rigtig ting, nemlig at droppe den traktat, som 3 befolkninger indtil videre har afvist klart og tydeligt!
Der er utvivlsomt flere forskellige grunde til, at de har stemt nej, f.eks. frustration over EU’s vedblivende udhulning af arbejdsmarkedssystemet, hvor fagforeningerne kommer mere og mere i klemme i forhold til strejkeret og selv de simpleste krav i forhold til løn og arbejdsvilkår bliver undergravet af EU. Og helt ærlig: Jeg synes godt nok ikke, at det er vores opgave at vurdere, om begrundelsen ”er god nok”, men jeg synes faktisk, at det er en udmærket grund til at stemme nej til traktaten. Lige såvel som at man ikke ønsker et fælles militær, militæroprustning mv., som jo er en del af Lissabontraktaten. Man kan jo fortsætte, en anden grund kunne være den fælles præsident, den fælles udenrigsminister og dermed også tabet af magt til EU – hvorved befolkningen kommer endnu længere væk fra beslutningerne.
Man må erkende, at jasidens grunde til at stemme ja er ligeså splittede som nejsidens grunde til at stemme nej. Og derfor må vi sige, vi respekterer afstemningsresultatet, uanset hvad medier og ”eksperter” kan rationaliserer sig frem til er grunden. Det er den eneste måde, vi kan vise vores respekt for demokratiet.
Derfor, drop tanken om at sige at det er et irsk problem, og dermed at det er Irland, der skal løse det. Nej, Lissabontraktaten er død, og lad den dog blive det – befolkningen har sagt nej!
Permalink
« Previous entries
