URBANblog

15.04.09

Så er det nu, der skal stemmes!

Kategoriseret under Demokrati, EU, EU-modstand, debat, parlamentsvalg, politik by Rina Kari

“Hvorfor skal jeg stemme til det?” Det spørgsmål kommer ganske ofte, faktisk næsten – men kun næsten – lige så ofte, som spørgsmålet ”Hvornår er det egentlig, at der er EU-parlamentsvalg?”.

Ja, man skulle ikke tro det, men der er faktisk EU-parlamentsvalg d. 7. juni, dvs. om under 2 måneder. Det er godt nok ikke noget, som der er særlig mange, der snakker om – men det er faktisk lige om lidt. Og eftersom over 80 % af de danske love kommer fra EU, ja, så gør det faktisk en forskel. Godt nok har EU-parlamentet ikke særlig meget magt, men det er vigtigt at give sin holdning tilkende overfor EU.

 

Her er 5 ganske korte grunde for, hvorfor man skal stemme på Folkebevægelsen mod EU d. 7. juni:

• Fordi EU ikke skal bestemme alt

• Fordi vi siger nej til euro og EU-militær

• Fordi EU skader velfærd, sundhed og miljø

• Fordi vi siger ja til folkeafstemninger og demokrati

• Fordi vi arbejder for en dansk udmeldelse af EU

29.10.08

At være parlamentskandidat

Kategoriseret under EU, EU-modstand, parlamentsvalg, politik by Rina Kari

Folkebevægelsen mod EU har holdt landsmøde i denne weekend, hvor vi blandt andet har valgt kandidater til EU-parlamentsvalget d. 7.juni 2008.

Vi har valgt 20 stk., med Søren Søndergaard i spidsen – og jeg er blevet valgt som nr. 3 på listen. Det er jeg faktisk rigtig glad for, fordi det viser en opbakning fra landsmødet.

Men jeg må nok indrømme, at jeg har det lidt mærkeligt med det. Vi ved godt, at parlamentsvalget i høj grad handler om personer, og at vi i høj grad ser, at folk stemmer personligt. Derfor kan jeg godt se, at det er vigtigt at vi har nogle personer, som vi kører meget kampagne på. På den anden side er vi i Folkebevægelsen utrolig meget sammen om arbejdet. Det er jo ikke fordi at hverken Søren, Ditte eller jeg bærer hele organisationen – eller kan tage æren/ansvaret for valget til sommer. Det er jo et fælles projekt. Og jeg synes godt, at man kan mærke det i organisationen, vi er på en måde lidt beklemte med det der med at have bestemte personer, der skal bære fanen højst/forrest. Samtidig virker det som en umulig ting at undgå.

Så, nu sidder jeg her, foran computeren, og er endelig kommet mig lidt efter et fedt, spændende og dejligt landsmøde – men også noget arbejdskrævende. Og jeg er blevet valgt som en af spidskandidaterne. Så nu skal jeg så ud og fortælle folk, hvorfor de skal stemme på netop mig. Under sidste parlamentsvalg husker jeg tydeligt, hvordan jeg altid gik lidt i stå, når jeg skulle forklare hvorfor man skal stemme på mig, frem for en anden fra liste N – et spørgsmål jeg fik rigtig mange gange! Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til.

Til gengæld ved jeg godt, hvorfor man skal stemme på liste N, og det er da klart, at jeg føler mig overbevist om, at jeg vil være god til at repræsentere Folkebevægelsen mod EU – også i parlamentet ellers ville jeg ikke stille op, men jeg synes faktisk, at alle vores 20 kandidater er rigtig gode…

- og, Folkebevægelsen mod EU, ja os skal du stemme på fordi:

1. Vi sikrer den klare EU-modstand en stemme – og en væsentlig tydeligere stemme, når vi sidder i parlamentet

2. Vi fungerer som vagthund overfor EU’s konstante forsøg på at tildrage sig mere magt

3. Vi bruger pladsen i parlamentet til at modarbejde, at EU får mere magt, og til at forsøge at få magten tilbage – både ved at stille ændringsforslag og ved den måde vi stemmer Og jo, der er flere argumenter for at stemme på liste N, dette var blot begyndelsen :-)

07.09.08

Hovedmodstander til parlamentet eller noget…

Kategoriseret under EU, EU-modstand, debat, politik by Rina Kari

Socialdemokraterne har åbenbart besluttet sig for, at Venstre er deres hovedmodstander til EU-parlamentsvalget, se artikel her: http://politiken.dk/politik/article563842.ece

Nu ved jeg ikke rigtig, om man skal stræbe efter at blive udnævnt som hovedmodstander – altså om det er særlig positivt. Til gengæld synes jeg argumentationen er lidt fjollet… Dan Jørgensen citeres for at sige, at det ikke handler om for eller imod EU, men derimod om almindelig partipolitik. Så tænker jeg umiddelbart:

Siden hvornår har f.eks. Dansk Folkeparti ikke været en modstander til Socialdemokratiet når det handler om partipolitik?

Men i virkeligheden endnu vigtigere: Det handler faktisk i høj grad stadig om for eller imod EU. En stor del af beslutningerne i parlamentet handler faktisk om, hvorvidt EU skal have mere magt på bekostning af de nationale parlamenter.

Søren Søndergaard, som sidder i parlamentet for Folkebevægelsen mod EU kan altid fortælle en masse underholdende historier om hvor vigtig EU-parlamentet lige er. F.eks. har man behandlet et forslag fra den gruppe som Socialdemokratiet sidder i, der går på, at ved Europæisk fodboldturneringer skal EU flaget hejses og EU hymnen afspilles. Det er et glimrende eksempel på hvor mærkelig en tankegang nogle politikere har – forstil dig lige (ok. Nu skal jeg vist indrømme, at jeg ikke ved særlig meget om fodbold) at Rusland spiller med Schweiz (begge lande er ikke medlemmer af EU), og EU flaget hejses og hymnen afspilles? Eller at Norge spiller mod et af de gamle øst-lande som ikke er medlem. Det lyder sgu´ da noget skørt.

Men ok. Lad Socialdemokraterne bekæmpe Venstre, det kan de jo så hygge sig med, i mens vi andre diskuterer hvilke visioner og muligheder vi kan se for verden, og hvilken vej vi ønsker at gå.

31.08.08

Nyt temablad på gaden

Kategoriseret under EU-modstand by Rina Kari

Hvordan er det nu, med det der retsforbehold? Og hvad betyder den militære-undtagelse egentlig? Og hvorfor er det, at vi skal beholde dem hhv. afskaffe dem? Og måske endnu vigtigere, hvad betyder det for mig?

 

Når der bliver sagt EU-undtagelser eller EU-forbehold eller hvad man nu vil kalde dem, ja så opstår der ofte lidt forvirring i hovederne på folk. Det er nemlig ikke lige til at finde hoved og hale på det hele.

 

Derfor har Ungdom mod EU netop udgivet et temablad, der sætter fokus på to af forbeholdne. Vi har fået input fra både ja- og nej-siden, og vi har også fået kloge mennesker til at fortælle. Alt i alt et godt og spændende blad.

 

Vidste du f.eks. at ”man allerede (har) besluttet, at EU skal have en hær på 15 brigader med 60.000 soldater, og en baggrundsstyrke på en kvart million soldater” (citat fra side 3).

 

Nå, ja og så kan man naturligvis vinde en fed tur til Bruxelles.

 

Bestil det utroligt spændende blad her ungdom@folkebevaegelsen.dk eller sms din bestilling til mobil 28 89 18 16 (oplys navn, adresse og antal blade).