22.05.09
Kategoriseret under Demokrati, EU, Forbrugerbeskyttelse, Sundhed, parlamentsvalg, politik by Rina Kari
Et rigtig vigtigt tema i denne valgkamp er sundhed. Det er i hvert tilfælde noget, som jeg synes er utrolig vigtigt.
For mig at se kan man dele sundhed op i to dele, den ene handler om sundhed som forbruger, altså hvad er der i den mad vi spiser, i tøjet, i legetøjet osv. Den anden del handler om hvad vi gør, når vi først bliver syge. Altså hele behandlingssystemet. Og begge dele har fyldt en del i sidste parlamentsperiode, og kommer til at fylde meget i næste valgperiode.
Dette indlæg bliver så om førstnævnte, altså om de ting vi bliver udsat for gennem den mad vi spiser og det tøj vi går i. Resten kommer i næste indlæg.
Mad, legetøj og så videre
Når det handler om disse ting, handler det om det EU kalder ”det indre marked”. Det handler om, at der skal være fri bevægelighed af varer, arbejdskræft, kapital og serviceydelser. Det betyder, at hvis man kan sælge sine varer i et EU land, så skal man også kunne sælge dem i resten af EU.
Princippet i handel og fri bevægelighed er sådan set meget fint. Jeg synes, det er dejligt og godt, at vi kan handle og rejse osv.
Problemet opstår, når det bliver det allermest centrale og det vigtigste. Og det gør det i EU, når man ikke kan få lov til at forbyde noget, ligeså snart det er godkendt i et andet land. Dermed bliver det reelt det EU-land med den dårligste beskyttelse, der sætter standard.
EU har så vedtaget en række regler, som skal beskytte forbrugerne. Det handler f.eks. om hvilke kemikalier der må være i maden. Her har man taget en lang liste af kemikalier, hvor man ved, at de er farlige – og så har man forbudt en del af dem. Det er naturligvis positivt, at vi i fællesskab kan forbyde nogle af de farlige kemikalier – men, og det er et stort men, problemet er, at vi så ikke kan gå videre.
Det ville være helt oplagt, at man forbød en række kemikalier i EU, og så tillod de enkelte lande at gå videre, hvis der er nogle kemikalier, som er farlige – men det må vi ikke. Vi må således ikke tage yderligere initiativer for at beskytte forbrugerne.
Det betyder f.eks., at der må være hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker – det betyder, at børnene der bruger de sutteflasker reelt risikerer at miste evnen til selv at få børn en dag. Alt peger på, at der er problemer med stoffet, men EU siger, at vi ikke må forbyde det.
På samme måde har vi i Danmark forsøgt at forbyde et kræftfremkaldende stof, Nitrit, i specielt økologiske pølser – men også her, får vi at vide fra EU, at vi ikke må være foregangsland.
Der er ellers sund fornuft i at lade nogle lande være foregangslande, det viser sig nemlig, at industrien så passer ind efter de strengere regler, og finder andre (og mere sunde) måder at producere varerne på – til glæde for forbrugere over hele verden.
Noget af det vi kæmper for i Folkebevægelsen mod EU er, at vi kan få lov til at være foregangsland igen. Vi vil meget gerne være med til at hæve niveauet for alle borgere i EU, men vi synes ikke, at det skal være laveste fællesnævner der bestemmer, i stedet synes vi, det er godt at lade enkelte lande gå foran.
Permalink
18.05.09
Kategoriseret under EU, parlamentsvalg, politik by Rina Kari
Ja, nu er valgkampen så kommet i gang, og det kan mærkes på nyhederne. Det skotter ikke på politikere, som står klar til at love ting og sager. Det kræver, at man holder hovedet koldt for at se igennem alle løfterne. F.eks. har Socialdemokratiet været ude og sige, at nu skal vi gøre op med rejsecirkusset.
Altså det der cirkus, hvor EU-parlamentet flytter frem og tilbage mellem Strassbourg og Bruxelles. Det koster mange penge og det skader miljøet, derfor er det fuldstændig rigtigt, at der skal gøres noget ved det.
Men, lad os nu se på sagen. For at gøre noget ved det, så kræver det en ændring af traktaten – lige nu har vi Nicetraktaten, men Socialdemokratiet har jo varmt anbefalet den nye traktat, Lissabontraktaten. Men Lissabontraktaten gør på ingen måde op med rejsecirkusset, tværtimod – uden at det dog har givet anledning til bekymring hos Socialdemokratiet.
Derfor lyder det helt ærlig lidt hult, når S nu forsøger at sige, at det vil gøre noget. I Folkebevægelsen mod EU er vi helt klar til, at nu skal der ske noget ved rejsecirkusset, og vi bryder gerne med traktaten for at gøre det - det er faktisk et at vores kritikpunkter af netop Lissabontraktaten - spørgsmålet er, om S rent faktisk har flyttet sig og er klar til at gøre noget eller om det bare er tomt valgflæsk?
Der er i hvert tilfælde ingen tvivl om, at løftet om at gøre noget ved det også blev fremsagt flere gange under sidste EU-parlamentsvalg.
Permalink
11.05.09
Kategoriseret under EU, parlamentsvalg, politik by Rina Kari
Med jævne mellemrum kommer der en ny ”chok-historie”. Nu har EU fråset med pengene på en ny måde. Det er naturligvis noget, som de fleste af os bliver forargede over, det er jo trods alt skattepenge, som kan bruges til mange gode ting - og som burde bruges på fornuftige ting, f.eks. velfærd frem for frås.
Og hver gang en ny historie kommer frem, ja så følger de forargede politikere med. De står nærmest i kø, for at udtrykke deres foragt for (mis)bruget af pengene.
Derfor synes jeg, det er meget interessant at forsøge at få et lille overblik over, hvad der sker med nogle af pengene.
Den sidste historie, der kørte i sidste uge, handler om, at man som medlem af EU-parlamentet har ret til penge (lidt over 2000 kr.) til dækning af overnatning, forplejning mv., hvis du kommer til et møde i parlamentet.
Det er naturligvis lidt komisk, at man ud over at få løn også skal have en slags bonus, hver gang du dukker op dernede.
Denne uges historie gik så på, at flere parlamentarikere kom og skrev sig ind (der er en fraværsliste ligesom da man gik i skole) og gik umiddelbart bagefter igen. Altså fik pengene, men uden reelt at være til møde. Forargelsen er stor – og med rette. Men sådan er reglerne nu engang, politikerne der fik ørerne i klemme – ja, de havde sådan set ikke gjort andet end at følge EU’s egne regler.
Derfor er det naturligvis reglerne der skal laves om!
Et andet tilskud man får som medlem af EU-parlamentet, det er så rejserefusion. Den har vi hørt om flere gange. Det er sådan, at du selv ligger ud for din rejse, og så får du pengene retur bagefter – men det er ikke beregnet på hvad din rejse rent faktisk har kostet, men derimod et standardbeløb, som er MEGET højt.
Oven i det får man tilskud til forplejning på rejsen.
En del af denne ordning bliver ændret efter valget, så man faktisk kun får det tilbage, som man har brugt. Til gengæld får parlamentarikerne så lige en klækkeligt lønforhøjelse på 10.000 kr./måned.
Og så skal man huske, at 40 % af EU’s budget går til landbrugsstøtte – noget som samtlige EU-parlamentskandidater (inkl. mig selv) går ind for skal afskaffes, men den afskaffelse har meget lange udsigter.
Og afsluttende kan man sige, at EU igennem de sidste 14 år ikke har kunnet få godkendt deres regnskab af deres revisorer. Der er simpelthen for mange huller i hvor pengene er forsvundet hen.
Hvad synes du om, at vi betaler omkring 20 mia. kroner til EU hvert år?
Permalink
15.04.09
Kategoriseret under Demokrati, EU, EU-modstand, debat, parlamentsvalg, politik by Rina Kari
“Hvorfor skal jeg stemme til det?” Det spørgsmål kommer ganske ofte, faktisk næsten – men kun næsten – lige så ofte, som spørgsmålet ”Hvornår er det egentlig, at der er EU-parlamentsvalg?”.
Ja, man skulle ikke tro det, men der er faktisk EU-parlamentsvalg d. 7. juni, dvs. om under 2 måneder. Det er godt nok ikke noget, som der er særlig mange, der snakker om – men det er faktisk lige om lidt. Og eftersom over 80 % af de danske love kommer fra EU, ja, så gør det faktisk en forskel. Godt nok har EU-parlamentet ikke særlig meget magt, men det er vigtigt at give sin holdning tilkende overfor EU.
Her er 5 ganske korte grunde for, hvorfor man skal stemme på Folkebevægelsen mod EU d. 7. juni:
• Fordi EU ikke skal bestemme alt
• Fordi vi siger nej til euro og EU-militær
• Fordi EU skader velfærd, sundhed og miljø
• Fordi vi siger ja til folkeafstemninger og demokrati
• Fordi vi arbejder for en dansk udmeldelse af EU
Permalink
16.03.09
Kategoriseret under EU, Forbrugerbeskyttelse, debat, politik by Rina Kari
Ja, det er måske lidt hårdt trukket op. Men med GDA-ordninger er det reelt det, der er tale om - og den arbejder EU på at gøre obligatorisk på alle fødevare.
De vil indføre en mærkning kaldet GDA, som skal vise forbrugeren hvor meget energi mv. der er i produktet i forhold til dagligt anbefalet. Det kunne såmænd være udmærket, hvis ikke at ordningen er misvisende.
Man regner det nemlig ud på baggrund af en portion, f.eks. regner man med indholdet af halvdelen af en flaske cola (dvs. 250 milliliter, som selv det er en ½ liter flaske)! Så kan det da dårligt blive mere misvisende.
Camilla Udsen fra Forbrugerrådet har sagt til DR1: ”Forbrugeren bliver simpelthen vildledt til at tro, at produkterne er sundere end, de reelt er. Man skal vide, hvor stor portionen er, ellers kan man ikke som forbruger gennemskue, hvor meget sukker der reelt er i produktet” (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/03/15/161949.htm)
Et eksempel er, at man nemt kan tro, at en portion Kelloggs Frosties er sundere end et æble – på GDA-mærket står der, at der er meget mindre sukker i 30 g. Frosties end i et æble, simpelthen fordi der ikke tages højde for at æblet vejer mere og har et naturligt højt sukkerindhold.
På onsdag skal Folketinget diskutere sagen, og det bliver spændende at se, om det lykkes at stoppe EU’s håbløse ordning. Se f.eks. Politiken: http://politiken.dk/tjek/article670004.ece
Permalink
21.01.09
Kategoriseret under EU, Euro, politik by Rina Kari
Her er 5 argumenter, på ganske kort form, for hvorfor vi ikke skal gå ind i Euroen.
Finanskrisen handler ikke om, hvorvidt Danmark er medlem af Euroen. Finanskrisen er meget større og bunder i nogle store grundlæggende problemer, ligesom den rammer alle lande – uafhængigt af medlemskab af Euroen. På mange måder står vi faktisk bedre uden for Euroen, fordi vi dermed har flere økonomiske redskaber til rådighed.
Blandt mange EU-ledere har det været en drøm i mange år, at skabe en egentlig EU-stat. Allerede i 1980`erne kunne man da også høre daværende kommissionsformand, Jacques Delores, fortælle om muligheden for en fælles mønt, og om hvordan den kunne fungere som integrationsmotor for EU. Tanken er meget simpelt den, at ved at have fælles mønt, bliver man også nødt til at strømline blandt andet den økonomiske politik ellers bliver spændingerne for store mellem landene.
Her er et par tal fra Eurostats (EU’s eget statistiske kontor) fra oktober 2008. Danmark havde en arbejdsløshed på 3,2 %, mens de store euro-lande lå på Italien 6,8 %, Frankrig 8,2 %, Tyskland 7,1 %, Spanien 12,8 % Kilde her.
- Euroen fører til prisstigninger
De steder hvor Euroen er indført, har det medført store prisstigninger. I Tyskland blev den døbt teuro (efter teur som betyder dyrt på tysk). I en økonomisk krise, hvor folk begynder at miste deres arbejde, og bliver presset økonomisk, har vi ikke ligefrem nogen interesse i yderligere prisstigninger.
Permalink
13.11.08
Kategoriseret under EU, politik by Rina Kari
… igen har EU ikke fået godkendt sit regnskab. Der er simpelthen ikke styr på tingene. Det er nu 14. år i træk, at EU er dumpet. Kan du forestille dig en offentlig institution, en virksomhed, en forening eller noget som helst andet, som ville kunne blive ved med at aflevere ”dumpede” regnskaber – men som også blev ved med at modtage tilskud i store mængder!
Altså nu er det jo sådan, at EU forvalter temmelig mange af vores penge. Som aktiv i flere forskellige frivillige foreninger ved jeg da, at vi ville miste hele vores tilskud, hvis der var problemer med vores regnskab bare ét år…
Permalink
05.11.08
Kategoriseret under Demokrati, EU, afstemning, debat, politik, traktat by Rina Kari
Så blev det afgjort! Og jeg er rigtig glad for resultatet af det Amerikanske valg – det har unægtelig været lidt uhyggeligt nogle gange.
I EU skulle vi også have haft en præsident, eller dvs., det kan stadig være, at vi skal have det. Det afhænger lige nu af, om Lissabontraktaten bliver gennemført. Det er som bekendt den traktat som Irland stemte nej til – men som EU-lederne ikke rigtig kan finde ud af at opgive, og derfor kæmper de for stadig at gennemføre den, på trods af at der er blevet stemt nej!
I Folkebevægelsen mod EU er vi klart modstandere af en EU-præsident, ligesom man kan forestille sig, at en stor del af befolkningen vil være. Men, vi bliver bare ikke spurgt – ligesom ca. 486 millioner Europæere, er Lissabontraktaten blevet gennemført hen over hovedet på os. Det ser ikke godt ud på den demokratiske side for EU…
Permalink
29.10.08
Kategoriseret under EU, EU-modstand, parlamentsvalg, politik by Rina Kari
Folkebevægelsen mod EU har holdt landsmøde i denne weekend, hvor vi blandt andet har valgt kandidater til EU-parlamentsvalget d. 7.juni 2008.
Vi har valgt 20 stk., med Søren Søndergaard i spidsen – og jeg er blevet valgt som nr. 3 på listen. Det er jeg faktisk rigtig glad for, fordi det viser en opbakning fra landsmødet.
Men jeg må nok indrømme, at jeg har det lidt mærkeligt med det. Vi ved godt, at parlamentsvalget i høj grad handler om personer, og at vi i høj grad ser, at folk stemmer personligt. Derfor kan jeg godt se, at det er vigtigt at vi har nogle personer, som vi kører meget kampagne på. På den anden side er vi i Folkebevægelsen utrolig meget sammen om arbejdet. Det er jo ikke fordi at hverken Søren, Ditte eller jeg bærer hele organisationen – eller kan tage æren/ansvaret for valget til sommer. Det er jo et fælles projekt. Og jeg synes godt, at man kan mærke det i organisationen, vi er på en måde lidt beklemte med det der med at have bestemte personer, der skal bære fanen højst/forrest. Samtidig virker det som en umulig ting at undgå.
Så, nu sidder jeg her, foran computeren, og er endelig kommet mig lidt efter et fedt, spændende og dejligt landsmøde – men også noget arbejdskrævende. Og jeg er blevet valgt som en af spidskandidaterne. Så nu skal jeg så ud og fortælle folk, hvorfor de skal stemme på netop mig. Under sidste parlamentsvalg husker jeg tydeligt, hvordan jeg altid gik lidt i stå, når jeg skulle forklare hvorfor man skal stemme på mig, frem for en anden fra liste N – et spørgsmål jeg fik rigtig mange gange! Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til.
Til gengæld ved jeg godt, hvorfor man skal stemme på liste N, og det er da klart, at jeg føler mig overbevist om, at jeg vil være god til at repræsentere Folkebevægelsen mod EU – også i parlamentet ellers ville jeg ikke stille op, men jeg synes faktisk, at alle vores 20 kandidater er rigtig gode…
- og, Folkebevægelsen mod EU, ja os skal du stemme på fordi:
1. Vi sikrer den klare EU-modstand en stemme – og en væsentlig tydeligere stemme, når vi sidder i parlamentet
2. Vi fungerer som vagthund overfor EU’s konstante forsøg på at tildrage sig mere magt
3. Vi bruger pladsen i parlamentet til at modarbejde, at EU får mere magt, og til at forsøge at få magten tilbage – både ved at stille ændringsforslag og ved den måde vi stemmer Og jo, der er flere argumenter for at stemme på liste N, dette var blot begyndelsen 
Permalink
13.10.08
Kategoriseret under Demokrati, Dumme ting, EU, Forbrugerbeskyttelse, politik by Rina Kari
Nogen gange må man bare grine lidt over EU, også selv om det næsten er for sørgeligt …
Dagens store nyhed er, at EU åbenbart har givet 750.000 kr. til en skibakke på Bornholm! YES du, helt rigtigt til en skibakke på Bornholm.
De fleste af os, kan nok komme i tanke om noget bedre at bruge pengene på, og det er egentligt bare fuldstændig til grin at bruge så mange penge på det, og ham der søgte om pengene har da også udtalt, at han ikke regnede med at få dem.
Desværre er det ikke alle ting fra EU der er ligeså ”uskyldige” og latterlige. Nogle ting er faktisk noget mere uhyggelige og ubehagelige. Det er især når EU tænker i ensretning af lovgivning mellem medlemslandene. Denne gang går det så ud over forbrugeren, når de enkelte lande ikke må vedtage bedre forbrugersikring end den EU vedtager – samtidig med at den lovgivning som EU vedtager, bliver fyldt med huller.
Forbrugerrådet har været ude med store bekymringer – forbrugeren bliver simpelthen ikke godt nok beskyttet. Men EU’s svar er simpelt: Ensretning er løsning på alle problemer, og så er det ellers ligegyldigt, om forbrugeren bliver stillet dårligere – så længe vi får mere ensretning i EU.
Det er dog en uhyggelig prioritering fra EU’s side…
Permalink
« Previous entries
