22.05.09
Det går jeg til valg på - om sundhed
Et rigtig vigtigt tema i denne valgkamp er sundhed. Det er i hvert tilfælde noget, som jeg synes er utrolig vigtigt.
For mig at se kan man dele sundhed op i to dele, den ene handler om sundhed som forbruger, altså hvad er der i den mad vi spiser, i tøjet, i legetøjet osv. Den anden del handler om hvad vi gør, når vi først bliver syge. Altså hele behandlingssystemet. Og begge dele har fyldt en del i sidste parlamentsperiode, og kommer til at fylde meget i næste valgperiode.
Dette indlæg bliver så om førstnævnte, altså om de ting vi bliver udsat for gennem den mad vi spiser og det tøj vi går i. Resten kommer i næste indlæg.
Mad, legetøj og så videre
Når det handler om disse ting, handler det om det EU kalder ”det indre marked”. Det handler om, at der skal være fri bevægelighed af varer, arbejdskræft, kapital og serviceydelser. Det betyder, at hvis man kan sælge sine varer i et EU land, så skal man også kunne sælge dem i resten af EU.
Princippet i handel og fri bevægelighed er sådan set meget fint. Jeg synes, det er dejligt og godt, at vi kan handle og rejse osv.
Problemet opstår, når det bliver det allermest centrale og det vigtigste. Og det gør det i EU, når man ikke kan få lov til at forbyde noget, ligeså snart det er godkendt i et andet land. Dermed bliver det reelt det EU-land med den dårligste beskyttelse, der sætter standard.
EU har så vedtaget en række regler, som skal beskytte forbrugerne. Det handler f.eks. om hvilke kemikalier der må være i maden. Her har man taget en lang liste af kemikalier, hvor man ved, at de er farlige – og så har man forbudt en del af dem. Det er naturligvis positivt, at vi i fællesskab kan forbyde nogle af de farlige kemikalier – men, og det er et stort men, problemet er, at vi så ikke kan gå videre.
Det ville være helt oplagt, at man forbød en række kemikalier i EU, og så tillod de enkelte lande at gå videre, hvis der er nogle kemikalier, som er farlige – men det må vi ikke. Vi må således ikke tage yderligere initiativer for at beskytte forbrugerne.
Det betyder f.eks., at der må være hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker – det betyder, at børnene der bruger de sutteflasker reelt risikerer at miste evnen til selv at få børn en dag. Alt peger på, at der er problemer med stoffet, men EU siger, at vi ikke må forbyde det.
På samme måde har vi i Danmark forsøgt at forbyde et kræftfremkaldende stof, Nitrit, i specielt økologiske pølser – men også her, får vi at vide fra EU, at vi ikke må være foregangsland.
Der er ellers sund fornuft i at lade nogle lande være foregangslande, det viser sig nemlig, at industrien så passer ind efter de strengere regler, og finder andre (og mere sunde) måder at producere varerne på – til glæde for forbrugere over hele verden.
Noget af det vi kæmper for i Folkebevægelsen mod EU er, at vi kan få lov til at være foregangsland igen. Vi vil meget gerne være med til at hæve niveauet for alle borgere i EU, men vi synes ikke, at det skal være laveste fællesnævner der bestemmer, i stedet synes vi, det er godt at lade enkelte lande gå foran.
