02.01.09
Kategoriseret under ...om alt det andet, debat by Rina Kari
Jeg skriver dette blogindlæg i flyveren på vej til Paris. Jeg skal nyde nytårsaften sammen med min kæreste i Paris – og er sikker på, at det bliver stort.
På vej ind i flyet fandt jeg en bunke aviser, godt nok mest franske, men også med den danske avis Børsen. Det er godt nok sjældent at jeg læser Børsen, jeg er vist ikke lige målgruppen. Men jeg synes det kan være sjovt at læse en ”ny” avis, når jeg tilfældigt støder ind i dem – og det er jo egentlig meget interessant at læse noget anderledes.
Jeg faldt over et par spændende ting, men når kun at omtale den ene her. En stor del af erhvervslederne mener åbenbart, at finansloven er for stramt – der trænger til at komme flere penge ud i samfundet. Det er en pointe jeg enig i, så jeg læser spændt videre. Det er først da jeg nærmer mig enden, at jeg indser, at det er indforstået, de flere penge der skal ud i samfundet naturligvis skal komme via skattelettelser – jeg sad ellers lige og tænkte på klamme toiletter, slidte bøger, dårlig offentlig transport, lange ventelister til hospitalerne og alt muligt andet spændende, som vi kunne bruge pengene på.
Nu synes jeg sådan set, at det er meget sundt, at der er god plads til forskellige holdninger. Nogle gange så virker det bare som om vi er meget langt væk fra hinanden. Jeg mener, den journalist – og sandsynligvis de fleste læsere – synes helt åbenbart, at nødvendigheden af skattelettelser er så klar, at man ikke engang behøver at argumentere for det, det er jo indlysende. Det viser, hvor langt væk vi mennesker kan være fra hinanden på trods af, at vi lever i samme land (for fleres vedkomne i samme by), og får mange af de samme input i dagligdagen.
Jeg har ikke nogen dybere pointe med det – men jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på i politik men også andre steder i livet, at vores grundlæggende antagelser, ting vi tager som en selvfølge, langt fra også er en selvfølge for andre mennesker.
Permalink
02.10.08
Kategoriseret under ...om alt det andet by Rina Kari
Tja.. hvad skal jeg sige - dette indlæg handler slet ikke om politik, men i stedet for om mig:
Jeg er på nogen områder virkelig en nørd - men på den gode måde (fortæller jeg stædigt mig selv). Jeg læser matematik på universitet, og havde egentlig besluttet at stoppe og gå over til noget samfundsvidenskabeligt, når jeg om et halvt år har fået min bachelor… hmm.. og nu sidder jeg så og laver en matematik-aflevering… og er totalt fordybet, nåede næsten ikke toget - og er lidt nervøs for at glemme at stå af, når jeg kommer så langt.
Det er fascinerende på en helt specielt måde, og jeg kan mærke hvordan alle mine hjerneceller på én gang bliver aktiveret - jeg bliver virkelig udfordret, og når man har løst et problem, ja så giver det et kick/et sus.
Så nu sidder jeg så her og tænker på, om jeg dog alligevel skal fortsætte med at læse matematik? Problemet er bare, at den fornuftige del af mig siger: Ja, men du skal jo ikke bruge det efter studiet, så det er jo bare spild af tid.
Men, hvordan kan det dog være spild af tid at lave noget, hvor man virkelig får holdt gang i hjernen, og hvor man bliver udfordret på en helt anden måde end jeg har oplevet andre steder?
Lige om lidt sætter jeg mig til at skrive en politisk blog om EU, og så kommer jeg nok i tanke om, hvorfor det er, at jeg ikke skal læse matematik - men lige nu lever jeg i min lille matematik-verden, hvor der ingen problemer findes, med mindre de kan opstilles logisk - og løses som sådan (hehe… nu kom jeg så til at lyde virkelig nørdet - men det er vel også meget godt - og jeg sparede i hvert tilfælde jer andre for lange formler og ligninger 
)
Permalink
09.07.07
Kategoriseret under ...om alt det andet, EU, afstemning by Rina Kari
Mine ikke så politisk aktive veninder spørger mig engang i mellem: Hvordan er det egentlig, sådan at gå på gaden osv.? Jeg synes tit det er fedt at ”gå på gaden” – altså gå ud og lave en aktion, dele materialer ud, snakke med folk osv. Det er sjovt at snakke med folk, man møder utrolig mange forskellige typer mennesker.
Det kan godt være lidt grænseoverskridende når man skal tage kontakt til folk på gaden. Mange mennesker går mere eller mindre indelukket, og er i første omgang afvisende. Til gengæld oplever jeg tit, at når man kommer igennem til folk, altså fanger deres opmærksomhed, så er mange rigtig positive. Det er i virkeligheden den første kontakt som er den sværeste. For tiden samler vi underskrifter ind for at få en folkeafstemning om EU-traktaten, og her kræver det en rigtig kontakt med folk – det er ikke nok at stikke dem en folder i hånden. Man møder altid mennesker på gaden som er uenige med budskabet – nogle bliver ligefrem fornærmet. Det sidste er naturligvis ikke særlig rart. På den anden side bliver det langt opvejet af søde mennesker, der fortæller hvor glade de er for at vi gør noget, og som støtter fuldt op.
En af de sjove ting er når man møder par, hvor den ene egentlig gerne vil skrive under, mens den anden part absolut ikke vil. Da jeg var ude og samle underskrifter for nyligt, mødte jeg f.eks. et middel aldrende par, hvor manden var klart til at skriveunder, men konen afbrød og strengt sagde, at det vidste de ikke nok om, så det skulle han ikke gøre. Der vil også altid være mindst en tosse, som gerne vil bruge adskillige timer på at forklare én hvordan verden i virkeligheden hænger sammen – det bygger ofte på konspirationsteorier om alt fra ”Det er George Buch der bestemmer det hele – det er derfor togene kører så dårligt” over ”Alle mennesker er imod mig” til ”Hvis jeg skriverunder her, kommer skattevæsnet efter mig”. Selv om det nogen gange er lidt udfordrende, er det faktisk altid også sjovt at gå på gaden – men det er ubetinget sjovest, hvis man har en fed aktion med.
Permalink
